At gå gennem tusindvis af
Anonyme byer –
Kedsomhedens labyrinter;
At gå uden at standse
Hverken i en hytte eller på stationer –
En beduin uden en oase, blændet
Af sol og salt, blændet
Af sandstorme, blændet
På grund af mangel på ord…
Puklede kameler gumler
Ørkener af melankoli.
At gå uden at standse,
Indtil man ankommer
Til en by uden mure og brystværn,
Uden underjordiske tunneler,
Uden bunkere, uden lufthavne,
Uden domstole, uden fængsler,
Uden nattevagter, navnløs,
En by med et særligt hus,
En by hvor du ikke er anonym.
Du vil fortælle hende på dørtærsklen:
"Denne by er god, fordi den er din."
Сайтът PlovdivLit е творчески продукт на фондация „Пловдив ЛИК” и е обект на авторско право.
Поставянето на хипервръзки към сайта, към издания, рубрики и конкретни текстове в PlovdivLit е свободно.